Om KittaKitta

Mellem dagdrømme og deadlines


- der finder man nemt mig. Mit navn er Kitta, og jeg er i gang med uddannelsen som multimedidesigner. Med en fortid på kontor og en bachelor i design har jeg styr på alt fra farvekoder til filer, idéer og deadlines – og jeg trives i feltet mellem fri kreativitet og praktisk struktur. Jeg arbejder især med idéudvikling, visuel formidling og animation – og mit hjerte banker for historier, der bliver levende gennem billede, bevægelse og lyd.

KittaKitta CV



Hvorfor?

Fordi det visuelle kan noget, ord ikke altid kan. Jeg arbejder for at gøre idéer synlige og fortællinger tilgængelige – med billeder, der fanger, former, formidler.

Hvorhen?

Jeg vil gerne dygtiggøre mig endnu mere inden for animation, video og illustration – og arbejde med projekter, hvor billeder og lyd spiller sammen og siger noget, der ellers ikke bliver sagt.

Hvordan?

Jeg går til opgaver med både system og streg. Jeg ser detaljer, som ikke alle lægger mærke til, og bruger dem aktivt. Jeg tror på ro, respekt og reelle relationer – både i samarbejde og skitseprocesser.




KittaKitta type

Professionelt arbejder jeg bedst, når jeg får lov at dykke ned i noget – især hvis det rimer på billede, bevægelse eller budskab. Jeg foretrækker klare rammer og ro til at udtænke de gode idéer, men improviserer, når det kræves. Jeg trives og vokser i at få tildelt ansvar – og spørger hellere en gang for meget end at lade noget glide under radaren. Personligt trives jeg med nærvær frem for tempo, med tydelighed frem for småsnak og med relationer, der har plads til både alvor og latter. Jeg går op i mit arbejde, mine omgivelser og de mennesker, jeg arbejder sammen med.